Vaquos Roble 2013

Flere visninger

Forrige Næste
Bodegas Pinord

Vaquos Roble 2013

Lagerstatus: På lager

125,00 kr
I glasset er farven flot dybrød kirsebærfarve. Duften er indtagende af modne bær, lakrids og vanilje. Smagen er medium fyldig, meget elegant med god sund, saftig frugt og et pikant strejf af vanilje. Herlig til lammekød, til gryderetter, til frikassé, til farsretter og godt oksekød. Vingården anbefaler servering ved 14-16 gr. Vi foretrækker nok 16-18 gr.

Produktdata

Land Spanien
Drue Tempranillo
Mad Lam
Smag Medium fyldig
Årgang 2013
Størrelse 75
Økologisk Nej
Område Ribera del Duero

Beskrivelse

Tetas familien har sit fundament i det anerkendte vinhus Bodegas Pinord i Penedés. Her har familien i generationer lavet nogle af Barcelona-oplandet’s bedste vine. Det gør de stadig.  Men den vinøse erfaring er senere viderebragt til Priorat, hvor familien har skabt vinøse mesterværker på økologisk certificerede, og senest Demeter certificerede, druer på den lille vingård Mas Blanc. Her har de i løbet af en blot tiårig periode opnået uhørt flotte resultater og international anerkendelse.

Allerseneste vingårds-erhvervelse ligger i det højt besungne Ribera del Duero, som herhjemme vel nok er mest kendt som distriktet der huser navnkundige Vega Sicilia, i mange år regnet som Spaniens bedste vin og danske Peter Sisseck’s Pingus, Spaniens dyreste vin.

 

Vingården Vaquos blev kommercielt lanceret i 2010. Selve vingården havde dog forinden været i brug i et par år, selvfølgelig med al det fineste og nyeste isenkram i vinifikationskælderen og selve markerne er af langt ældre dato, med en gennemsnitlig alder på over 35 år.  Vingården er opkaldt til ære for den oprindelige befolkning som beboede området 6. århundrede før Kristi fødsel. Arkæologiske fund af bægre og kander (nogle eksempler er afbilledet på vinens etiket) fra dette forholdsvis veludviklede samfund vidner om en meget tidlig vinproduktion i området.

100% Tinta Fina (lokal betegnelse for Tempranillo) fra udsøgte håndhøstede og håndssorterede druer. Efter udblødning og 21 dages gæring i temperaturkontrollerede rustfri ståltanke er vinen lagret i 5 måneder i henholdsvis amerikanske og franske egetræsfade. 

Back to Top