Beskrivelse
Francois Voyer er en mindre cognacbonde, som er beliggende i hjertet af cognacområdet med marker i Grande Champagne, som er cognac’ens 1. Cru. Huset er etableret i 1795 og arbejder den dag i dag med de gamle og helt traditionelle fremstillings processer. Især det store arbejde med at finde de rigtige fade fra Limousine skovene er krævende, men meget vigtigt da de giver cognacen den ganske specielle dybde, modenhed og fadpræget karakter.
Francois Voyer er anerkendt som et af top husene i Cognac – ikke som et af de mest kendte, men altid en blandt de bedste!!.. En af grundene er at de udelukkende benytter druer fra egne marker. De har ca. 28 ha i de bedste områder.
For at holde husets høje kvalitet lagrer Francois Voyer sin cognac meget længere end loven foreskriver. Bl.a. er husets XO kvalitet ca. 25 år gammel. Loven siger at den minimum skal være 6 år gammel. Dvs. hos Francois Voyer får man en langt bedre og ældre Cognac.
Denne Cognac har en flot rødlig brun farve med mahogny nuancer. Den dufter elegant af vanille, tørre frugter som valnødder samt en let krydret undertone.