Beskrivelse
Dario Coos er en lille vingård beliggende i hjertet af Colli Orientali del Friuli, nærmere bestemt i den lille subzone Ramandolo. Her har fem generationer af familien Coos siden 1800-tallet passet og plejet de kun 7 ha vinmarker, og huset drives i dag af nye ejere - fem gode venner, som alle har stor en stor passion for at dyrke og producere vin.
Der er stadig respekt for traditionerne og de gamle teknikker. Druerne høstes ved håndkraft på de stejle skråninger, og selv om moderne produktionsmetoder er taget i brug i kældrene, holder man fast ved den autentiske stil i vinene.