Beskrivelse
Andalusien – sydvestspanien. ”Sherry vinen” stammer fra hovedbyen Jerez.
Benævnelsen Sherry er en engelsk forvandling af bynavnet Jerez. Sherry området, på ca. 10.000 ha, er delt op i tre underområder, som giver hver sit udtryk i vinen. De fineste jorde i området kaldes ”Albariza”, som er navnet på den hvide jord i området, hovedsageligt bestående af kalk og kridt. En anden af områdets ”hemmeligheder” er Flor’en. Det vindbårne gærlag, som der fortsat hersker meget mystik omkring. Flor’en beskytter de tørreste Sherrytyper, som Fino og Manzanilla, mens de ligger på fade, mod oxidering – for disse to typer ønsker man nemlig en meget ren, tør og frisk vintype. Sherryer som Olorose og Amontillado har en mere moden stil, som er præget af oxidation.
Bodegas Hidalgo er en blandt de ældste sherryproducenter og fortsat i dag et privatejet familiefirma. Huset er beliggende i kystbyen Sanlucar de Barrameda ved atlanter havet. Den placering er unik for lagringen af Sherry’en og særdeles gunstigt for udviklingen af det berømte flor lag, som trives storartet med briserne fra det nærtliggende ocean. Druerne kommer 100% fra egne marker i ”Jerez Superior District”.
Oloroso er en af hovedsherry typerne på 100% Palomino. Den anden hovedtype er Fino/Manzanilla, som er en ikke oxideret vin, da flor laget(gærlaget) beskytter mod iltens påvirkning. Derimod er Oloroso-typen en oxideret vin, hvor flor-laget slet ikke har været til stede. Sherry’en forstærkes nemlig meget tidligt i forløbet op til 17 % alkohol og det gør at flor’en ikke udvikles. Efter denne forstærkning lagres på amerikanske egefade, med det det såkaldte ”solera system”. Solera-systemet betyder at man kan altid har en ensartet kvalitet, da det fad man tapper fra bliver påfyldt med yngre sherry og på den måde sikre man en gennemsnitsalder for sherry’en.